K

Super oplevelse at l

Yess !! Det var godt nok brutalt, men kom ind i 12 timer rent. Paa spottet. Manglede stadig et stykke da tiden stod paa 11 timer og 59 minutter, saa jeg spurtede flat out det sidste minut, og jeg naaede det.

 

Ked af at i ikke fik update fredag morgen. Cyper tent (telt med pc'er) var ikke aaben i gaar. Men hele min krop bortset fra de nederste to centimeter har det super.Jeg mistede en del placeringer i gaar 13 st. Men det kunne have vaeeret meget vaerre. Jeg var fuldt tilfreds - mere end tilfreds med resultatet. I gaar morges humpede jeg rundt og kunne naesten ikke faa sko paa. Vores belgiske venner har en ven der er volunteer. Han er laege, og han hjalp med at faa mig tapet op.Jeg tog det stille og roligt da starten gik og heldigvis skulle jeg bare lige have blodet i gang for at kunne loebe normalt. Den foerste to etapper var rene loebeetapper paa god underlag. Jeg havde lidt problemer med at foelge det tempo som dem jeg plejede at loebe med. Taenkte, at jeg stadig havde over 60 km tilbage og foedderne var begyndt at smerte, saa jeg satte farten ned. Hellere gennemfoere end holde fast paa placering. Efter et par og tyve km var vi ved CP2 og der var jeg nr 51. Indtil videre var det paa fremkommeligt underlag. Foerste 15 km paq grusvej, saa fik vi lige en rivercrossing for at vaere sikre paa at foedderne lige blev totalt smadrede. Derefter loeb paa nogenlunde fast sand. Saa to foerste sektioner nogenlunde humane. Saa kom sektion 3!! Underlag som stoerknet ploejemark. Av av av - kom jeg til at stoede imod med taeerne, Auchhh. Kaempe vabler og hud der gik loes under traedepuderne (tror det var river crossing). Hvert skridt foeltes som havde jeg glasskaar i skoene. Paa denne sektion blev jeg overhalet af 5-6 stykker.CP 4 kom efter 13 km. Derefter var det gennem aaben oerken i 14,5 km med nogenlunde underlag. Hold op for en mentaln udfordring. Taenkte bare paa at hvert skridt bragte mig videre maalet. Kun fokusere paa naeste delmaal og glemme at der er lang vej hjem. Fokus fokus fokus. Havde for foerste gang musik i oerne. Fedt. Og tak for en super playliste Frederik :-) Mistede 5-6 placeringer igen. De sidste par km. ville benene naesten ikke bevaege sig. Og jeg taenkte babysteps babysteps - don't stop moving. Ved CP  5 lavede jeg en gang nudelsuppe. Fik mig selv sparket i gang men kunne ikke bevaege mig saerlig hurtigt. Alle dem som plejede at komme i maal et par timer efter mig overhalede og jeg tror jeg laa placeret midt i halvfjerdserne paa det tidspunkt. Regnede ud at jeg ville vaere inde efter fjorten timer med det tempo jeg bevaegede mig i. Efter et par km foelte jeg at jeg havde lettere ved at hodt tempo ved powerwalk.Det gik super. Hurra for nudelsuppe :-). Startede med at loebe et markeringsflag og derefter gaa et flag. Gik fint og oegede loebedistance. Indhentede rigtig mange og var hurtigt ved CP 6 som er den sidste, Kun 9,5 km hjem og godt underlag.Op af et bjerg - loebe hen over bjerget og ned igen. Jeg var flyvende og racede forbe den ene efter den anden. Kunne se paa uret at jeg ville kunne vaere hjemme paa 12 timer hvis jeg gav den gas. Det gjorde jeg saa.Der var en gruppe paa 4 personer langt ude i horisonten og dem vile jeg naa. Fokus fokus Rothemejer.Kunne ikke maerke foedder og min puls kunne klare det hele. Vild oplevelse. Gruppen foran mig begyndte at loebe da de saa mig naerme sig. Jeg naede dem ved maalstregen. de blev registret foer mig. Endte paa nr 55. Det var jeg vildt tilfreds efter mine desperate sektioner fra CP 3 - CP 5. Er vist rykket ned paa 43. pladsen. Nope - er ikke skuffet. Er vildt glad :-) En kaempe mental udfordring som jeg besejrede. Var helt frisk da jeg kom i maal og kunne vaere fortsat. Her i dag betaler jeg prisen. Mine foedder. Av av. Henrik har kaaret dem til de vildeste og grimmeste foedder han har set. Skal bare tapes op i morgen og saa er det de sidste 11 km ind til San Pedro. Hele kroppen har det som sagt fint og mine foedder humper :-). Lige en sidste beskrivelse. Da jeg loeb hen over bjerget til sidte kom der et vildt uvejr og jeg loeb med lynene hele tiden foran mig. For vildt og saa utroligt smukt. Loebet blev stoppet kl et i nar pga uvejr og dem der ville gennemfoere har faaet lov i dag. Naa vil humpe videre :-)

Vel tilbage fra en haard dag. I dag var saa salt flats. Rejs ikke til Chile for at gaa igennem dem. De er modbydelige og bliver bare ved og ved. 14 km i noget der minder om stoerknet beton fra en byggeplads - bortset fra at de splintrer ved hvert skridt.

 

Havde lige den fede oplevelse (not) at min luftmadras punkterede i gaar. Der roeg lige den nattesoevn.Men det maerkede jeg ikke da jeg stod op. Mine foedder er total ristede og ligner et trafikuheld. Sjovt saa snart loebet bliver skudt igang glemmer man smerten og saa gaelder det bare om at holde sig til i bussen. I morges startede vi med med at loebe op ad et bjerg. Saa behoevede vi heller ikke bekymre os om at arbejde pulsen stille og roligt op. Det kom af sig selv.De foerste 8 km var loeb i sand. Over de mest fantastisk smukke og vilde kloefter. Efter CP 1var der en 14 km lang ligeud loebetur tvaers gennem oerkenen. Ikke noget at berette om udover at at det blev ved og ved. Ligeud uden andet end horisonten at kigge paa. Fandt en fin rytme og loeb med min belgiske teltven. der foraerede mig sin luftmadras i morges. Har ham lidt mistaenkt for at han ikke gider slaebe paa den. Tog taknemmeligt imod.Naa tilbage til turen, CP2 foerte direkte ud i saltsflats. DET var haardt. Vi aftalte at foelges og det var godt. Det kan hurtigt blive uoverskueligt at skulle gaa og loebe saa langt under saa ulidelige forhold alene. Det er helt utroligt saa meget mentalt man skal have moenstret.Folk lider men alligevel er der reserver som man ikke er klar over at man havde. Jeg taenker tit paa Dean Karnazes' citat Run if you can, walk if you have to, crawl if you need to BUT ALWAYS KEEP MOVING. En anden jeg tit taenker paa er Rasmus Henning der sagde, at naar man har ondt af sig selv og det goer ondt, saa skal man sige at den smerte man foeler lige nu kan man jo sagtens holde ud. Og saa gaar det hurtigt over. Troede jeg ville hoere musik hele tiden men har ikke haft min ipod ude endnu. Man er helt inde i sig selv og proever bare at holde rytmen. Endnu engang tilbage til loebet. CP 3 var saa dejlig at se og derefter bare 3,3 km hjem. Min belgiske ven satte fuld fart paa og jeg lod ham loebe. Kroppen havde det super godt og hvis jeg lige glemmer mine foedder saa er jeg ok. I morgen er det den sidste store udfordring. den lange march. Kom med den saa vi kan faa det overstaaet. Ved der bliver mange oejeblikke hvor jeg bander det vaek og har lyst til at vaere alle andre steder. Men det hele sidder jo i hovedet. En mental udfordring. Og tanken om hvor dejligt det bliver at loebe ind paa torvet i San Pedro loerdag goer hele oplevelsen vaerd. Tror jeg kom ind som nr 34 eller 35. En lille forbedring for hver dag. Men det er jo i morgen slaget skal slaaes.Rothemejer, husk at loebe med hovedet og det er er bedre at gennemfoere i stedet for at race og gaa ned.. Det skal nok blive en udfordring.no matter what :-). Haaber at naeste update starter med at den lange march er veloverstaet. Kryds fingre please :-)

av av av for en etape!! Knap 6 en halv time for 40 km. Boy boy boy. Havde det dog fantastisk derude. Det troede jeg slet ikke i gaar og i morges. HVER muskel i kroppen protesterede og taaen havde det ikke godt. Alt var glemt da loebet startede. Saa det var fedt. Nu humper jeg runedt og har lige vaeret forbi medic tent. De forsoeger at beholde neglen og taper den fast. Men men men de naeste tre stk er ved at blive sorte. Kommer til at se cool ud med kun halvdelen af neglene tilbage :-). Naa tilbage til loebet. De startede i morges til breafing med at sige at det efter deres mening var den haardeste etape. Og manner jeg har oplevet nye standarder for haard etape. Vi blev sendt afsted fra camp ved Laguna Cedar (saltsoe) og for lige at laegge bunden sendte de os direkte fra start gennem 4 en halv kilometer hoejt graes og buske. Underlag  var som  blanding af marsklandskab og nyploejet mark. Man sank i hele tiden. Fordelen var at de hurtige heller ikke kunne loebe. Var med frontgruppen da vi kom ud af det hoeje graes. Derefter sagde de goodbye. Overhalede Henrik kort og sagde at jeg ville skrive paa min blog at jeg laa foran ham paa endel af etapen. Det gjorde jeg cirka 20 sekunder :-). Troede det var den eneste gang vi skulle loebe i saadan terraen. Det var det saa ikke......baade 2. og 3. sektion havde tilsvarende laengder med det samme terraen. Paa et tidspunkt var der ler der sad fast paa skoen. Oej oej hvor kan sko blive tunge! Efter CP 1 var der et langt stykke hvor man kunne loebe hurtigt. Jeg hentede en fra mit telt og vi fandt ind i en rytme. Hentede den ene efter den anden. En ti stykker vil jeg tro. To-tre km inden CP 2 oegede han farten og jeg kunne maerke at han ville ryste mig af. Terraenet blev igen rough og han ville ned og gaa. Der fortsatte jeg og saa ham ikke mere. Fedt for han overhalede mig inden maal i gaar.Efter CP 2 igen buske og hoejt graes i jord der minder om heste sporet i Dyrehaven i regntiden. Halvvejs kom sandet, kompakt salt, sten og klipper. Det vqr tough. Laa heldigvis med en god gruppe. CP 3 vqr dejlig at se og jeg fortsatte med det samme. Vi holdt et paent tempo men kunne slet slet ikke loebe i terraen.Vi havde faaet at vide at vi skulle forcere 2 kloefter med sandsider. Oversvoemmelserne havde gjort siderne helt stejle. Det var en udfordring som fik pulsen op. Gruppen jeg loeb med hjalp hinanden med at komme op, bortset fra en brasiliansk pige der benyttede lejligheden til at faa et forspring fordi hun var den foerste der blev hjulpet op. Det burde hun ikke for vi ventede ikke paa hende da vi havde indhentet hende igen. Lidt usportsligt af hende men pyt :-). Vi loeb i sandklitter de sidste 4 en halv km til maal. Lige inden maal skulle vi selvfoelgelig lige over en flod. kunne heller ikke passe at vi ikke skulle have vaade foedder. Den onde bandit til banelaeggeren havde placeret maallinien oppe paa toppen af en kaempe klit. Den trak taender. Specielt naar man lige har tilbagelagt 40 km. Saa vidt jeg husker omtaler Jacob Hastrup den samme maallinie i sin bog.Han syntes ogsaa det var lidt ondskabsfuldt :-). Det blev altsaa ikke salt flats i dag. Tror det bliver i morgen. Planen er at tage det forholdsvis roligt i morgen saa jeg kan vaere forberedt paa den lange march paa torsdag. De maatte afkorte ruten med 6 km i gaar. Haaber ikke de ligger den til den lange tur der saa bliver over firs km. Det er der en del snakken om, men lad os nu se.Naa det bedste er, at kroppen havde det fint selv om jeg var ristet i gaar :-) Thats all for now foulks. ps - fluerne er virkelig blevet forelsket i mig! pps - stadig fantastisk smukt landskab

Det var saa stage 2. Only 4 to go :-). Fantastisk stage. Men men men.....naar de skriver svaerhedsgrad difficult saa mener de difficult ;-) Vi fik at vide at vi skulle gennem sanddunes saa det var med gaiters...og at vi ville faa vaade foedder. Men ikke at vi skulle have 9 river crossings paa de foerste tre km hvoraf den sidste var dyb. De andre kunne vi komme nogenlunde toerskoet over. Umiddelbart efter en kaempe climp paa et bjerg med rullesten. Allerede efter en halv time bandede jeg bane designeren Javier lang vaek. Mean bastard. Han havde advaret os...og det er vel det vi er kommet for. CP1 var oppe paa toppen af en stor climp der virkelig trak taender. De naeste 6-8 km var paa en bjergkam med faa meter til begge sider.Et fantastisk syn med Death Valley paa venstre side. Noget af det smukkeste jeg har set. Vi skulle derefter ned ad en kaempe (og jeg mener kaempe) sand dune Det var saa vildt fedt, men det gik ud over min storetaa - mere om det senere. Jeg gav den gas og vandt 5-6 placeringer.Paa CP2 stoppede jeg for at toemme sand trods gaiters...troede jeg. Der var ikke et sandkoern men til gengaeld en storetaanegl der var total sort. 2 til-3 CP var ikke saa svaer men for lige at vaere sikker paa at det ikke skulle vaere for let saa havde de lige to dybe river crossings igen. Sko, stroemper og gaiters bliver temmelig tunge at loebe med naar de er vaade. Specielt nar de sidste par km er i loes sand. Efter CP 3 skulle vi igennem et omraede med ler...som var blevet tung af uvejret. Saa man sank i. Lange 3-4 km. Igen for at vaere sikker havde de sendt os gennem dyb river igen.Du havde et sted med vandudlevering ved noget de kalder lonely tree (behoever ikke naermere beskrivelse). Derefter 4 km paa grusvej til camp. Blev overhalet af to af mine tent mates, som havde ligget cirka 100 meter bag mig hele dagen. 300 meter foer maal kom der et tog med 7 personer som jeg ikke kunn foelge i maal. Nu ved jeg hvordan en udbryder i tour de france har det naar de bliver hentet lige foer maal :-). Naa vandet og sandet har sat sine spor og jeg var lige en tur i medical tent og fik ordnet 7 vabler og boret huller i min storetaanegl med en naal. Av Av. Neglen er roeget, men de haaber at kunne tape den fast saa den kan holde loebet ud. Det skal de !!!.Har jo proevet det foer. No big deal I hope ;-)

 

Naa i morgen venter 40 km difficult og moderate i skoen blanding.. Har paa fornemmelsen at der venter salt flats.  Kroppen er ok, en smule traet og oem, halter lidt pga negl - men  det skal nok blive klar til i morgen og hovedet er klar :-). En vild, ekstrem, haard og fantastisk oplevelse.Min luftmadras venter nu!

Vel igennem 1 etape :-). Py ha det var haardt, men jeg havde det super i kroppen  De foerste 15-20 min foelte jeg at jeg ikke kunne faa luft pga tynde luft.Pulsen bankede op og syntes ikke jeg kom nogle vegne. Fandt dog hurtigt ind i en rytme og loeb i mit eget tempo. Det gik super og jeg er meget tilfreds. Kroppen har det ogsaa fint nu. Da vi startede havde jeg ingen appetit men jeg tvang electrolytter og energi i mig. Det betalte sig :-). CP 1 var rykket frem paa grund af flooding og den dukkede op meget foer jeg forventede og jeg fortsatte bare. CP 2 - 3 var haardt men  kom ogsaa fint igennem. CP 2-3 var en absolut killer. Naesten en 10 km lang running uphill. Koblede mig paa et team fra Australien der blev fulgt af et tv-crew. Deres tempo passede perfekt indtil efter CP 3 hvor jeg stak af. Alt i alt en god dag.

 

Nu er ujeg glad for alle de lange traeningsure og sure morgener. Og trail-traening. Herovre er det ren trail og man loeber paa sten, sand, klipper, tuuuung jord pga uvejr og det er som Claus Hoier ville sige god traening for mine total lamme svagbarns-ankler :-)

 

I morgen staar den paa 41,8 km. Foerst gennem en slugt. Op gennem en gammel Inca Road op til en tunnel. Derefter gennem Death Valley for at ende ved en stor saltsoe (Lake Cejar).

 

Tak for alle mqails og kommentarer. De betyder rigtig meget.

 

Alt for nu - koen til computer er lang

S

Henrik og jeg sidder og spiser morgenmad p

Otte dage til start. To tr

Hold da op.

Nu er der kun 90 dage til starten går. Py-ha - mange træningstimer venter forude. Var i Rude Skov i fire timer i weekenden. Py-ha det var en våd, kold og smattet oplevelse :o) - super fedt. Men MEGET anderledes end løbet i Atacama der er varmt, meget tørt og foregår i højderne. Planen er, at Henrik Jørgensen og jeg rejser derover den 28. februar og lander den 29. om aftenen. Ikke meget tid vi får til at tilpasse os højderne. Starten går jo som bekendt den 4. marts. Men hold op hvor er det spændende og med sommerfugle i maven. Hvad er det dog man har rodet sig ud i :o). Nu må vi bare hænge i med træningen og håbe at det gamle skrog holder :o)